Hej Hanne og hele min firbenede familie!
Her en hilsen fra Kalle.
Jeg er nu blevet godt og vel 16 uger og har nu tilbragt halvdelen af min levetid hos min nye tobenede familie. De er godt nok tossede, - tænk de tror gudhjælpemig, at de kan opdrage mig til både det ene og andet. Jeg lader dem selvfølgelig blive i troen!! Eksempelvis mener de at vide, hvornår jeg skal tisse og prutte – så farer de til døren, åbner den og står og kalder på mig med en godbid i hånden. Hvis jeg så lige har lyst til en godbid, går jeg da gerne ud og slår en hurtig lille sø – altså medmindre det er regnvejr! Det er svært at få dem til at forstå, at det ikke er særligt spændende at forrette sin nødtørft, når vandet fosser ned fra oven! – De gør det da heller ikke selv!
Forleden blev jeg slæbt med til noget hundetræf, hvor jeg jo også mødte nogle af jer – samt en masse andre hunde. Det var da noget underligt noget!! Man kunne ikke få lov selv at rende rundt og hilse på – det kan jeg ikke forstå. Der er da ikke noget ved at gå i snor hele tiden. Og så skulle man pludselig ind og gå rundt i ring, og en fremmed mand, som talte et andet sprog end mine tobenede mennesker, undersøgte mig – det var næsten som hos hende den flinke dyredoktor. Men jeg fik ros bagefter af mine mennesker – så noget godt må jeg da have gjort. Det var da også dejligt at hilse på min søster Kathy, men hun er godt nok noget af en bøllespire. Hun tror, at bare fordi jeg lægger mig på ryggen, skal hun kanøfle mig. Men hun vandt jo mere end jeg gjorde - - hun kan vente sig!!!
Jeg har en dejlig stor have, hvor jeg kan boltre mig. Og i området bor der mange hunde, så jeg får rigtigt socialiseret mig, når vi går tur. En dag mødte jeg en hund, man kalder en New Foundlænder!!?! – Den er godt nok stor, selvom den kun er 8 måneder og dermed en hvalp ligesom mig. Men vi morede os rigtigt, og det syntedes også som om, at de tobenede morede sig.
De kærligste hilsner fra Kalle (Ultimate Lover) og mine tobenede mennesker Annette og Stig.
18. Oktober 2003