|
Kære Hanne! Ja, vi er lidt flove over ikke at have ladet høre fra os i
så lang tid. Men vi har jo fået ny hund. det tager en del tid. Og så er
det jo sommer. Det tager osse lidt tid.
Mikkeline (ex. Sandy) er blevet stor, er fortsat meget livlig - og bruger
os mindre og mindre som kødben. Hun er også begyndt at lystre - en lille
smule. Og på det område opfattes små fremskridt som store begivenheder. En
selvstændig dame med mod på livet. Hun er begyndt at fortælle hønsene, at
de skal lade være med at kagle, når hun kommer forbi. Og vore fire
halvtamme katte har hun forskellige forhold til. Den gamle hunmis, der er
mor til tre hankatte, behandles med væbnet neutralitet. Det er gensidigt.
Hunkatten, der er en ældre erfaren dame, har blandede oplevelser med andre
hunde, så hun går bare forbi, men er tydeligvis opmærksom på Mikkelines
tilstedeværelse.
Den ene af de tre hankatte (godt et år gamle) hedder Rødvald, han er meget
tam og havde et meget kærligt forhold til vores tidligere hund, Levi, som
døde kort før jul. Levi var en australsk terrier, lige siden Rødvald
begyndte at bevæge sig frit omkring, faldt de to for hinanden. De to andre
hankatte var nysgerrige, men holdt sig på afstand. Da Mikkeline kom, var
de nærmest bange for den lille hvalp,
ikke mindst når hun bjæffede. Men Rødvald var ikke bange. Han sig villigt
bide af Mikkeline og har ganske transformeret sin kærlighed til Levi til
Mikkeline, og de løber og leger ude i de tilstødende majsmarker. Og når de
er trætte lægger sig sammen og sover, f.eks. i en af Mikkelines
hundekurve. Det fik jeg et billede af forleden, så det synes jeg, at du
skal have.
Ja, og vi kan da også fortælle, at Mikkeline flere gange har været på
besøg hos sin søster og familie i Rønne. Det har de begge stor glæde af.
I øvrigt er vi ikke helt sikre på, om Mikkelines amerikanske afstamning
betyder, at hun har mindre gravhundetemperament end vore tidligere
gravhunde. Men det gør ikke så meget. Vi er utroligt glade for, at vores
børn fandt på at forære os en gravhund fra Ved Skoven's. Og både vore børn
og børnebørn deler denne glæde med os.
Mange solskinshilsner fra Bornholm
Elly og Søren Wolff
wolff@wolff.nu
BESØG VORES HJEMMESIDE: www.wolff.nu. |