Kære Hundevenner;

Her den anden dag fik vores far forårskuller. Han var med i hundegården og fik så øje på vores hundehus, som vi møjsommeligt har svinet til med jord, når vi graver efter mus under bunden af huset. Vi havde også fået det til at stå rigtigt dejligt skævt, fordi vi mener helt bestemt, at der er mus under huset, så vi er nødt til at grave ind under det.

 

Så nu skulle der gøres rent og rettes op…og huset skulle males. Så de bar huset væk til maling. Men ikke længere end, at når vi løber i hundegården, så mødte vi jo huset på vejen. Og hvis hus er det mons’tro?. Det er VORES hus, så Trille indtog bare vores hus. Basta. Her var vores savnede hundehus.

 

Men noget var galt. Indgangen var lige op i luften og der var ret luftigt i hele den ene side.

 

Men så satte jeg mig også bare ned og protesterede, for det er MIT hus.

 

 

Forårshilsen fra os begge. Vi har det godt og er glade for det dejlige varme vejr, som enhver gravhund elsker, for vi kan godt lide at sole os – både rigtigt og i overført betydning

 

Trille & Romeo