Kennelens historie

Efter succesen på Verdensudstillingen i Finland bragte Landbrugs-Nyt følgende artikel:

Succes på  Verdenshundeudstilling i Finland:

- Sydsjællandsk opdrætter er "mor" til de tre førstplacerede gravhunde
- slog 139 konkurrenter af banen og blev tillige "Bedste opdrætter.”

Opdrætter af verdensvinderen,  opdrætter og ejer af nummer to til verdensvinderen, og endelig opdrætter af juniorverdensvinderen, der tillige blev nummer tre til verdensvinderen. Bedre kan det ikke gøres, og det var da også en jublende lykkelig - og indrømmet tårevædet, Hanne Frederiksen, Kennel Ved Skoven's i Herluflille ved Herlufmagle, der for nylig vendte hjem efter nogle bevægende og begivenhedsrige dage ved den nyligt afholdt Verdenshundeudstilling i Helsinki i Finland.

Den dygtige opdrætter, der har specialiseret sig i gravhunde, korthårede, har kun været med på opdrættersiden i en halv snes år, og kunne alligevel med sit opdræt slå 139 andre gravhunde, og besætte de tre første pladser indenfor racen. Og det var en overraskelse ikke mindst for Hanne Frederiksen selv, der godt nok havde en formodning om, at hendes opdræt var i orden, men som slet ikke turde tro på, at de kunne matche andre meget mere garvede hundefolks afkom.

For at komme frem til årets solstrålehistorie for danske gravhundeopdrættere - det er en halv snes år siden man sidst havde en danskopdrættet hund på toppen, skrues tiden tilbage, nærmere bestemt til begyndelsen af 1980'erne, hvor det hele begyndte for Hanne Frederiksen med en lille hund, ”der bare var så dejlig."

Olivia blev stammoder
Allerede ved første øjekast var Hanne Frederiksen leveret, da hun på en kennel - i øvrigt også ved Herlufmagle, traf bekendtskab med sin første gravhund: ”Jeg blev lynhurtigt "bidt" af det at have hund, og min eneste betingelse da jeg købte hende var, at jeg ikke ville gå på udstilling. Det interesserede mig ikke. Efter jeg havde købt den første tæve, var der imidlertid mange, der sagde til mig, at hunden da var meget pæn, og at den burde deltage i en udstilling. Jeg tænkte noget over det, og fandt til sidst at det kunne jeg da godt prøve. Jeg deltog og blev også bidt af det”.

Det næste der skete for Hanne Frederiksen var, at flere af de "kendte" opdrættere, fortalte om deres oplevelser ved selv at få et kuld hvalpe, og følgelig måtte den vordende opdrætter prøve det: "Det skete, jeg fik et dejligt kuld hvalpe, og beholdt selv en, der fik navnet Olivia. Og denne Olivia, der desværre ikke er mere, blev stammoder til det opdræt, jeg siden har lavet. "

I 1987 købte Hanne Frederiksen - efter at være flyttet til Sydsjælland fra Københavnsområdet Kennel-navnet Ved Skoven’s. "Det er et navn, man køber i Dansk Kennelklub. Og det bevirker at alt ens opdræt efterfølgende skal have hæftet kennelnavnet på sig."

Tre år efter at Hanne Frederiksen havde fået sit kennelnavn, fik Olivia sit første kuld hvalpe, og en af dem fik navn ved en sammentrækning af navnet på en af skuespillerinden Greta Garboes store filmroller og efter den opdrætter Hanne Frederiksen havde købt sin første hund af. Hvalpen fik navnet Ved Skoven’s Anna Karenika.

Mere end at se godt ud
- Jagtinstinktet skal være i orden
Anna Karenika var og er ikke en hvilken som helst hund. Faktisk har den udviklet sig gevaldigt gennem årene, og er blevet en af Danmarks højst præmierede gravhunde-tæver. Hun er blevet såvel dansk, som norsk, svensk, og nordisk Champion, ligesom hun kan smykke sig med titler som International Champion, Sverigesvinder 1996 og Københavnsvinder 1995. Som mor så datter, lyder et gammelt mundheld, og det må man sige, der er noget om. For fire år siden blev Anna Karenika parret med hanhunden hos en anden kendt opdrætter, Nete Wunsch, i Lundby. Løvehjertes Showbizz, der er af amerikansk stamme på far-siden. ”Derved fik vi noget nyt spændende ind i avlen, eftersom amerikanerne avler efter at give hundene et mere ædelt hoved, mere forbryst, og længere ører. Hertil kommer at de er knapt så højtstillede," forklarer Hanne Frederiksen og fortsætter: "Det eneste minus var frygten for, om hundene skulle miste et typisk dansk præg, nemlig jagtinstinktet. Det er vigtigt i Danmark, for vi synes, at en hund ikke blot skal være smuk, den skal også kunne arbejde, det vil sige kunne gå i grav, spor eller drive. Derfor har vi i Danmark den regel, at en hund ikke kan opnå højeste anerkendelse, hvis ikke den også har 1. præmie i disse brugshundediscipliner. Anderledes er det i Tyskland, hvor man har deciderede udstillings Champions, hvor de "blot skal se godt ud."

Om jagtinstinktet siger Hanne Frederiksen: "Personlig vil jeg gerne have mere jagt i dem, for vi skal have en hund der kan gå en selvstændig jagt, der ikke er bange for at gå i graven til ræven. I gravhundeklubbens regi, der er underlagt Dansk Kennel-klub, har vi et par træningssteder, blandt andet i Humleore ved Ringsted, hvor der er en hegnet træningsgrav. Her træner jeg mine hunde sammen med tre trænere. Når vi træner sker det naturligvis under størst mulig hensyntagen til, at hverken hunde eller ræv lider overlast. Der er således såkaldte "gafler" mellem ræv og hund. Først ved den egentlige prøve er der ikke noget imellem ræv og hund."

"Nogle hunde er hurtige og lærenemme, medens andre er længere om at blive modne, det vil sige, det tager længere tid, før de tør gå i grav. Jeg har også den opfattelse, at hunden skal ha' respekt for ræven, og vi skal sikre os, at hunden ikke skades under træningen, og derved måske mister lysten. Og jeg kan godt forstå den hund, der tøver med at gå ned i graven - for der stinker virkelig af ræv!”

l øvrigt gør Hanne Frederiksen opmærksom på, at træningen først må påbegyndes, når unghunden er 12 måneder gammel. Før er det simpelthen ikke tilladt. På spørgsmålet om gravhundeopdrætteren selv går på jagt, lyder der et klart "nej" med tilføjelsen: "Men jeg kan godt forstå, at vi ikke kun skal have nogle kønne hunde."

Tredje Verdensudstilling
Gennem årene har Hanne Frederiksen opdrættet en del kuld hvalpe.  Faktisk er det blevet til 15 kuld. Og årets deltagelse i en Verdenshundeudstilling var ikke den første.

"Første gang jeg deltog i verdenshundeudstillingen, der holdes hvert år, var i 1987, hvor jeg havde Olivia med. Det foregik dejlig tæt på, nemlig i Bellacentret i København. Det år fik jeg en "flad" 1. præmie, men det var flot nok. Så gik der nogle år, før jeg var med igen. Det var i 1996 i Wien, hvor jeg havde to hunde med. Det var førnævnte Anna Karenika, der blev 3. bedste i Champion klassen, og så med Ved Skoven’s Honey Mega Bitz, der opnåede en 1. præmie."

Og i år stod så det store slag. Hanne Frederiksen beretter: "Det var en mægtig oplevelse, alene fordi der var tilmeldt over 15.000 hunde. Verdenshundeudstillingen varede i fire dage, og der har aldrig været tilmeldt så mange gravhunde som i år, 450, heraf 139 korthåret standard.

Foruden Hanne Frederiksens egen Anna Karenika deltog tre døtre efter tæven. En såkaldt parringshvalp, Madonna, som Nete Wuncsh fik i 1997, en fire-årig tæve Hattrick Lee, ejet af Gitte Sværke, Everdrup og endelig hanhunden Lurifax. Sidstnævnte opnåede 2. præmie.

Hæderen faldt i stimer
I juniorklassen stillede et-årige Madonna mod konkurrenter fra 17 andre lande, deriblandt Italien, Spanien, Tjekkiet, Ungarn, Tyskland, Sverige, Finland, Norge og et stort antal russiske hunde. Ved bedømmelsen oprangeres dyrene fra nederste ende, og dommerne ser i første omgang på hundens bygning, psyke med mere. Disse faktorer tæller de 75 procent af point-givningen. De sidste 25 procent gives for handling, det vil sige fremvisningen. Med andre ord er det ikke nok at hunden bygningsmæssigt tager sig godt ud. Ejeren eller føreren, hvoraf nogle lejer specielle ,"handlere" har også stor betydning for det endelige resultat.

Og lad det være skrevet med det samme Madonna blev Juniorverdens-vinder.

Det videre forløb, sådan som det håndteres ved fremvisninger, hvilke hunde der går videre, og hvem der konkurrerer mod hvem, vil det her føre for vidt at gå i detaljer med, blot skal det konstateres, at det samlede udbytte blev, at Ved Skovens Hattrick Lee blev Verdensvinder, og tillige vandt såvel det finske Championat som CACIB, der er det internationale championat. Også da Hattrick Lee skulle konkurrere mod den bedste hanhund, der var hollandsk og dømt af en hollandsk dommer, strøg Hattrick Lee til tops, og blev BIR, Bedst i Racen.

Bedste opdrætter
For at gøre triumfen for Hanne Frederiksen som opdrætter fuldkommen, blev Ved Skovens Mega Bitz reserve Verdensvinder, medens Madonna blev nummer tre i den samlede konkurrence. Kort sagt: Hundene på de tre første pladser ved Verdensudstillingen, kategori Gravhunde korthåret er opdrættet af Hanne Frederiksen, Kennel ved Skoven's. Den største succes kom, da Hanne Frederiksen stillede i konkurrence som bedste opdrætter. Der stillede ti opdrættere med hver fire hunde fra deres opdræt. Her bliver Hanne Frederiksen kåret som bedsteopdrætter. Med til historien skal det også, at hanhunden Løvehjertes Showbizz er far til alle tre, der har Anna Karenika som mor. Ingen tvivl om, at den konstellation har - undskyld udtrykket Givet pote!

Vel hjemme i Herluflille mindes Hanne Frederiksen dommerens ord: "Aldrig har jeg set så smukt et syn, og dine gravhunde er så smukke, at de burde portrætteres. Da dommeren sagde det, ja så vrælede jeg igen," fortæller Hanne Frederiksen.

Derfor gravhunde!
Afslutningsvis skal det obligatoriske spørgsmål stilles: Hvorfor gravhunde? "Simpelthen fordi de har personlighed. Hertil kommer, at de har en handy størrelse, og rent faktisk er en stor hund i en lille krop. Gravhunden er vagtsom, den er en utrolig god familiehund, der spreder sin kærlighed til alle i familien. Hertil kommer, at det er en god børnehund, vel at mærke, hvis barnet respekterer hunden og ikke trækker den i hale eller øre. Personligt sælger jeg aldrig hunde til familier, der har børn under fem år. Dertil kommer at hundene er solidariske og her i disse fodboldtider: De er gode til at se såvel fodbold som håndbold. Der er ingen hund, der som en gravhund kan putte sig ind til en i sofaen og sige: Nu hygger vi os, nu skal vi se fjernsyn sammen!"

Hanne Frederiksen må vel hjemkommen fra Finland konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen: "Desværre er gravhunde tilsyneladende ikke in i øjeblikket, og det har bevirket, at flere opdrættere har haft svært ved at komme af med deres hvalpe. Underligt nok, for der har været tale om utrolig gode hvalpe der er opdrættet ordentligt. Selv har jeg et par 13 ugers hvalpe gående, som skulle have været ude i et nyt hjem for nogle uger siden," slutter den i øvrigt meget glade verdensopdrætter.

 

Til starten af siden -  Tilbage