Vi har spurgt, Hanne V. Frederiksen, kennel Ved Skoven´s.

Hvornår fik du din første Gravhund, og hvorfor blev det netop denne race? 

Min første gravhund kom ind i mit liv 15/8 1981 på min fødselsdag. Altså var hun blevet født 15/6 1981 og det blev senere en vigtig dato i mit hundeliv.
Manden, jeg dengang levede sammen med, havde altid haft dyr og holdt stædigt på, at et liv uden hund var ikke noget liv. Så kompromiset faldt på en lille hund, med kort pels desuden en stor portion charme og personlighed som en stor hund. Så efter at have læst tonsvis af hundebøger var vi ikke i tvivl: ”en korthåret gravhund”!

Hvor mange hunde er der i din kennel og hvor mange hvalpekuld har du lavet?  

For tiden er der 8 hunde i kennelen. Vi har i øjeblikket 5 generationer i lige linie startende med :

• Sundance Stoker på 14 mdr., som er mit nye avls- og udstillingshåb

• Olivia - hans mor

• Lurifax - hans bedstefar

• Honey Mega Bitz – hans oldemor

• Anna Karenika – hans tipoldemor, som bliver 13 år 15/6 2003. Hende fortæller jeg lidt mere om nedenfor.

Mit første kuld hvalpe blev født 30/8 1985 og indeholdt 3 hanner og 1 tæve. Tæven beholdt jeg selv, så min første gravhund blev således stammoder til mit opdræt. I uge 25 bliver 7. generation efter denne dejlige tæve født og med det kennelens 22. kuld hvalpe.
For mig kræver det overskud ikke kun at have hvalpe, men også at vælge de rigtige familier til hvalpene og efterfølgende at støtte og være tilstede for dem, hvis der er noget de vil spørge om efter de er kommet hjem med vidunderet.

Hvad lægger du mest vægt på i dit opdræt?  Hos en Gravhund er der jo mange ting, der spiller ind. Den skal være jagthund, familie hund og se godt ud.

Ubetinget temperament! Det kan ikke diskuteres, det skal være 100% i orden. Og det er det da også hos mine hunde.

Sidste år lavede vi en privat sundhedsundersøgelse på alle hunde, jeg har opdrættet (Resultatet kan ses på min hjemmeside). Alle hundeejere fik tilsendt et spørgeskema med posten, som vi bad dem om at besvare. På dette spørgeskema var der naturligvis også mulighed for at skrive uddybende kommentarer og mange ejere brugte denne mulighed til at fortælle om hundenes gode temperament.
Det var overvældende at så godt som alle sendte besvarelserne tilbage. Selv dem hvis hund ikke længere levede!
Resultatet af denne undersøgelse viste at mine hunde har en meget lille grad af sygdom, har et vidunderligt temperament, er værdsat og elsket af deres familier i aldersgrupper lige fra 1½ år og op til 80 år.
Alle disse egenskaber, ”pakket ind” i en smuk krop, er min målsætning som opdrætter.

Jeg træner mine hunde i rævegrav og på sporarbejde. For en udstillingsgravhund, skal bestå med 1.p på grav, spor eller drev hvis den skal i brugshundeklassen og konkurrere om det eftertragtede Cert, der efter 3 stk. udløser titlen Dansk Udstillings Champion. Så en gravhund skal altså ikke kun være smuk, den skal også bevise, at den er en jagthund.

Som med alle andre hunde skal man være sikker på, at man har tid. En hund skal ikke være alene i 10 timer. Så må man hellere købe en tøjhund.
Af gravhunde findes der tre hårlagsvarianter. Iflg. DKKs registrering fra sidste år blev der stambogsført 1643 gravhunde. Det er faktisk den tredje største gruppe og dette tal har ligget fast i de sidste 3-4 år. Og så mange mennesker kan ikke tage fejl! Gravhunden er en utrolig alsidig og populær hund.

Da jeg ikke selv er jæger, kan jeg ikke svare på udfyldende på dette spørgsmål. Men kun henvise til gravhundens alsidighed som jagthund, da den anvendes både til grav-, drev- og sporarbejde.

Jeg vil vende tilbage til datoen 15/6, men nu til 1990 da mit første kuld under mit kennelmærke ”Kennel ved Skoven’s” blev født. Kuldet bestod af 1 han og 3 tæver. Specielt den ene af disse faldt jeg for og bestemte mig til at hun skulle blive hjemme. Hun fik navnet Anna Karenika.

Der var flere der rådede mig til at sælge hende, for hun havde en hvid plet på brystet og det var ikke ønskeligt for en udstillingshund. Men jeg havde bemærket at hun havde nogle helt vidunderlige svævende bevægelser, så jeg holdt fast – og det har jeg aldrig fortrudt. Senere når jeg udstillede hende i udlandet blev hun kendt (og genkendt) af de andre opdrættere og udstillere. En af dem sagde en gang, mens han bukkede helt ned til jorden ”jeg tager hjem – den tæve kan ingen slå på hendes bevægelser”. Samme dag blev hun Bedst i Racen og StockholmsVinder, i øvrigt som første danske gravhund. Og en anden gang blev hun Best In Show på en af Gravhundeklubbens store udstillinger med over 100 deltagende hunde. Desuden har hun følgende titler: DKCHG, KBHV95, SV.96, SCH, NCH, INTCH, NORDCH, KLBCH og gravprøve. I flere år var hun den tæve, som holdt de fleste titler.

Men det mest utrolige er, at hun er blevet mor til hele to VerdensVindere på Verdensudstilllingen i Helsinki 1998. Den ene, Hattrick Lee, slog tilmed sin kuldsøster, Honey Mega Bitz, som blev nummer to med Resv. CACIB og lillesøsteren Madonna blev UnghundeVerdensVinder. Ud af ialt 75 tæver var Anna Karenika altså mor til tre af de smukkeste. Alle tre har arvet hendes vidunderlige bevægelser.
Dagen sluttede af med at jeg vandt opdrætsklassen med disse 4 tæver. Og som dommeren sagde : ”Jeg har dømt overalt i Europa, men har aldrig set 4 så smukke tæver. De gør deres opdrætter ære!”

Jeg opfatter ikke gravhunden som stædig. Nej, den er stolt og modig, du kan sagtens få den til at lystre dig, hvis den kan se formålet med det du beder den om. Ellers overvejer den nøje, og med klart kropssprog og mimik vil den lade dig forstå at du ikke er verdens kløgtigste hundeejer. Som jeg altid siger til kommende gravhundeejere : ”I skal udpræget besidde humor og ikke være for selvhøjtidelige”. Hvis det ikke er tilfældet skal man nok vælge en anden race.

En gang gravhund – altid gravhund. Det er kærlighed for livet!

Jeg har en gang også haft en Broholmer (Ask), og han var verdens dejligste hundemand.